Stærk smertestillende og beroligende medicin
Sundhedsstyrelsen har indført skærpede regler for afhængighedsskabende medicin (benzodiazepiner).
Derfor skal smertestillende, sovemedicin og beroligende medicin altid bestilles ved personligt fremmøde i klinikken og der kan fornyes kun til en kort periode. Recepten kan ikke fornyes over telefon eller via mail. Hensigten er udtrapning af medicinen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler at bruge sovemedicin i højst 1-2 uger og beroligende medicin i højst 4 uger.
Der er væsentlig forhøjet risiko for ulykker, for at falde og for at blive sløv og ukoncentreret. Medicinen har kun effekt den første tid, herefter er det bivirkningerne man mærker til.
Hvis man er i behandling med sovemedicin, angstdæmpende eller beroligende medicin, må man ikke køre bil da det bliver længe i kroppen op påvirker koncentrationsevnen.
Mange patienter oplever en stor lettelse, når de kommer helt ud af medicinen.
De mest almindelige bivirkninger ved sovemedicin og angstdæmpende beroligende medicin er:
- svimmelhed
- døsighed
- hukommelsesbesvær
- koncentrationsbesvær
Patienterne opdager ofte ikke selv at det er påvirkede, efter lang tids brug af medicinen, men mange pårørende bemærker det.
Mange undersøgelser viser at hurtigt ophør af medicinen, kan give abstinenser, og det kan være tegn på, at man er afhængig.
De mest almindelige abstinenssymptomer er:
- angst
- uro
- søvnbesvær
Det er derfor vigtigt, at man gennemgår en langsom nedtrapning af behandlingen og at man altid gør det i samråd med lægen.