Midtbylægerne Aalborg er ejet af 2 faste læger, Kamilla Ingemann og Peter Svenssen Munksgaard som driver klinikken i kompagniskab.
Det betyder at du som patient, er tilmeldt lægehuset og ikke den enkelte læge. Du kan naturligvis altid bestille tid hos en bestemt læge, men i akutte tilfælde kan det være nødvendigt at vælge den eller de læger, der er til rådighed på det pågældende tidspunkt.
Vi har ofte uddannelseslæger ansat, da vi fungerer som efteruddannelsessted for yngre læger. Det kan variere hvor langt de er i deres uddannelsesforløb. Uddannelseslægerne arbejder tæt sammen med resten af lægeklinikken.
Vi har en sygeplejerske, som foretager sygeplejemæssige opgaver. Hun har der foruden selvstændige konsultationer med vejledning og kontroller af kroniske sygdomme. Skal du have lavet lungefunktionsundersøgelse, årskontrol for diabetes, KOL og astma, taget ekg, skyllet øre, vaccineres eller taget blodprøver, er det også hos hende.
Der foruden har vi en sekretær og en social- og sundhedsassistent som giver vaccination, blodprøver, fjernelse af sting, årskontroller og andre mindre opgaver. De arbejder i tæt samarbejde med lægerne og det øvrige personale.